Sådan slipper du for synsninger i din markedsføring - med Rikke Dunne fra Passion for Projekter

Hvad sker der, når Kundetypemetoden ikke bare er noget, du kender – men bliver en fast del af den måde, du arbejder med markedsføring på?

I denne episode taler jeg med Rikke Dunne fra Passion for Projekter. Hun bruger kundetyper både i sin egen virksomhed og i arbejdet med sine kunders kommunikation og markedsføring.

PODCASTEN KUNDETYPEMETODEN | EPISODE 6

Rikke var oprindeligt nysgerrig på metoden, men havde også en klassisk indvending: Bliver det ikke lidt for firkantet?

I dag oplever hun nærmest det modsatte.

Kundetyperne har givet hende et fælles beslutningsgrundlag med kunderne, så færre marketingvalg handler om personlige præferencer og “vi kunne også …”. I stedet bliver det lettere at vælge ord, farver, billeder og retning ud fra den kunde, kommunikationen faktisk skal virke på.

I episoden taler vi blandt andet om:

  • hvorfor Kundetypemetoden ikke behøver at blive en spændetrøje.
  • hvordan Rikke bruger metoden helt konkret med sine kunder.
  • hvordan små ændringer i fx ord og visuelle valg kan gøre en mærkbar forskel.
  • hvorfor bevidste afvigelser fra kundetypen godt kan give mening.
  • hvordan metoden kan gøre samarbejdet med fx webbureauer lettere.
  • og hvorfor Rikke i dag beskriver kundetyper som et mindset, hun nødigt ville undvære.

Du får også konkrete eksempler fra Rikkes kunder – blandt andet en selvstændig, der arbejdede systematisk gennem sin kundetyperådgivning og nogle måneder senere vendte tilbage med beskeden:

“Jeg har fået helt vildt travlt. Det virker.”

En episode til dig, der gerne vil høre, hvordan arbejdet med kundetyper faktisk ser ud, når teorien forlader PowerPointen og flytter ind i den virkelige markedsføring.

Om Rikke Dunne

I denne episode har jeg inviteret Rikke ind for at fortælle, hvordan hun arbejder praktisk med Kundetyper. Hun er indehaver af Passion for Projekter og Done by Dunne – og så er hun Kundetypeuddannet. 

Om Jannie Ilum Gade

Jannie Ilum Gade kundetyper

Jeg er fascineret af, hvorfor nogle virksomheder sælger lettere end andre. Gennem mere end 30 år har jeg arbejdet med salg, markedsføring og forretningsudvikling, og i dag hjælper jeg indehavere med at bygge en virksomhed, hvor brandet arbejder mere for dem.

Transskription